Forside\Firmaprofil 27. april 2024  
 
 
 Stationære computere
Bærbare computere
Produkter & priser
Digital Home Living
Attech Fjernbackup
Attech SPAM Firewall
IT-service & konsulentbistand
  
 Telefoni Webshop
  
 Nyt via Facebook
  
 Firmaprofil
Kontaktinfo & åbningstider
Vejbeskrivelse
Salgs- og leveringsbetingelser
Persondatapolitik
  
 USG Danmark
  
 Fjernsupport
LogMeIn
  

Attech Computer

Præsentation af Attech Computer

Kæmpe udvalg
Attech Computer med hovedsæde i Horsens er for mange både private og erhvervsvirksomheder den foretrukne leverandør af IT-løsninger, kontormaskiner, fladskærms-TV, service og support.

Vi tilbyder et kæmpe udvalg af produkter, tilbehør og services inden for IT-området – et område der i dag også rummer hvad vi kalder ”Digital Home Living”, herunder digital-TV, mediecentre og ”Det nye TV-signal”.
Vi tilbyder også en række internetbaserede ydelser såsom Attech Fjernbackup og Attech SPAM Firewall - produkter der gør hverdagen nemmere.

Vi står altid til rådighed for vore kunder med hjælp og vejledning - uanset om det drejer sig om anskaffelse af udstyr, opgradering, service eller levering af en totalløsning. Vi har kompetente uddannede medarbejdere, veltrimmede lokaler og central beliggenhed med gode parkeringsmuligheder og servicebiler, der altid er klar til udrykning.

Eget værksted / serviceafdeling
For mange mennesker er installation af IT & forbrugerelektronik et sandt mareridt, når man ser det hav af ledninger, tilbehør og installations-CD'ere, der normalt følger med. Det er der dog ingen grund til at fortvivle over. Attech Computer har velkvalificerede og uddannede teknikere parate til at betjene kunderne på serviceværkstedet, men har også mulighed for at hjælpe med installation eller fejlretning ude hos kunden eller foretage fjernsupport via Internettet. Se yderligere information om mulighederne på vores hjemmeside.

God rådgivning og optimale løsninger
Lige fra firmaets start har det været vigtigt for indehaver Thomas Lassen at kunne tilbyde komplette kvalitetsløsninger til konkurrencedygtige priser. Den rigtige rådgivning og vejledning er en vigtig parameter når det drejer sig om at udnytte de teknologiske muligheder. Vi søger således hele tiden at være på forkant med udviklingen og ser det som vores fornemste opgave at levere individuelt tilpassede kvalitetsløsninger, der svarer til vore kunders behov.

Historie (resumé):
2009 - Attech Computer overtager aktiviteter, kunder og en medarbejder fra den lille servicevirksomhed LBJ ApS ved Gedved (tidligere beliggende i Vestergade, Århus). I august 2009 markedsfører Attech Computer sig for første gang via TV-reklamer. Samtidig åbnes mulighed for at kunderne udover at handle i de fysiske butikker også kan købe varer online i en webshop. Det er målet at forbedre denne facilitet, så kunderne inden længe via Internettet kan få adgang til forretningens fulde sortiment af varer.
2008 - Attech Computer overtager Squaretech ApS og opnår derved en butiksfilial i Århus, Vestergade. Filialen bliver hurtigt en succes, og Attech Computer oplever det hidtil bedste år, medens andre har det svært under den begyndende finanskrise. Gennem storindkøb i CBC-kæden tiltrækkes mange nye kunder af de attraktive priser på især bærbare PC'er, ligesom også et kæmpe udvalg af øvrige varer og muligheden for både personlig rådgivning og service udvirker en positiv effekt på kundestrømmen.
2007 - Attech Computer lancerer Internet-tjenesten "Attech SPAM Firewall - en service primært til erhvervskunder med eget email-domæne.
2006 - Attech Computer lancerer i samarbejde med CBC-kæden konceptet "Digital Home Living" og udvider i den forbindelse butiksarealet med en helt ny afdeling med salg af TV & mediecentre og rådgivning herom.
2004 - Attech Computer sælger webhosting/udvikling fra og koncentrerer Internetforretningen om Attech Fjernbackup.
2003 - Attech Computer lancerer en række Internetbaserede ydelser, herunder webhosting og Attech Fjernbackup. Via samarbejdet i CBC-kæden omdeles nu jævnligt tilbudsaviser til samtlige husstande og virksomheder i lokalområdet.
2002 - Gennem lanceringen af et nyt fælles elektronisk indkøbssystem som er integreret med leverandørernes IT-systemer får forhandlerne i CBC-kæden direkte adgang til at kunne tilbyde varer fra lagre med tilsammen mere end 140.000 varenumre.
2000 - Thomas Lassen bliver eneejer af firmaet og udvider kraftigt lokalerne på Lokesallé i Horsens til næsten 500m2. Firmaet har nu 12 ansatte. Virksomheden er kendt for sin egen produktion af PC'ere og servicerer IT-udstyr hos et stigende antal erhvervskunder. Virksomheden omdannes til ApS. Strategien med import af varer ændres gradvist til indkøb af mere kendte kvalitetsprodukter hos førende danske distributører, hvilket øger leveringssikkerheden. Samtidig styrker et mere ensartet sortiment af varer i CBC-kædens forretninger den fælles profil og forbedrer konkurrencevilkårene.
1998 - Attech Computer bliver medlem af den landsdækkende CBC-kæde, der består af ca. 70 forretninger, hvis fælles identitet sammenfattes i sloganet ”Din PC-fagekspert”. Kædesamarbejdet giver bedre indkøbsvilkår ved de danske grossister og adgang til fælles markedsføringsaktiviteter.
1997 - Via nye indkøbskontakter til flere tyske og hollandske grossister med spændende varesortiment, importeres en del varer nu, og annonceringen udbredes samtidig til kendte datablade.
1996 - Efter kraftig vækst i omsætningen flytter Attech Computer i egne lokaler på ca. 200m2 på Lokesallé 30 i Horsens og ansætter de 2 første medarbejdere. Fokus er primært på salg af PC’er og EDB-tilbehør og der udsendes jævnligt produktkataloger til den voksende mængde af kunder.
1995 - Thomas og Allan bliver selvstændige på fuld tid - briste eller bære. Firmaet drives fra den private bolig i en lille lejlighed i Horsens midtby. Via små avisannoncer sælges pr. postordre til kunder i hele Danmark.
1994 - Thomas Lassen og skolekammeraten Allan Jørgensen grundlægger sammen firmaet Attech Computer I/S. Begge er endnu under uddannelse.